Erhvervsforum udvider populær Virksomhedsguide for Roskilde med firmaportrætter.

Det er blevet populært at søge efter den lokale advokat, elektriker, gårdbutik, restaurant eller massør i Roskildes lokale Virksomhedsguide. Den fungerer som et moderne Krak-kort over virksomheder, foreninger og kultursteder. I Virksomhedsguidens første år, har den fået mere end 6.000.000 online visninger. Mere end 35.000 har klikket sig ind, og i gennemsnit brugt 4 minutter og 53 sekunder på at læse i den.

Det er Erhvervsforum Roskilde, der med sine knap 600 medlemsvirksomheder står bag guiden. Den bliver nu gjort klar i en 2022 version på tryk og online. For at fastholde guidens popularitet, udvides der denne gang med portrætter af udvalgte virksomheder og foreninger, så oplevelsen ved at bruge guiden bliver endnu større.

Finder nye samarbejdspartnere i den populære Virksomhedsguide for Roskilde

”Den respons vi har fået på første udgave af Virksomhedsguiden, har været enorm, og flere medlemmer fortæller, at de b.la. har fundet nye samarbejdspartnere ved at slå op i guiden, og finde netop det de havde brug for. Vores mål om at styrke erhvervslivet gennem synliggørelse af virksomhederne i kommunen er derfor på rette vej, og glæder os til at udgive version 2.0 med endnu flere spændende og nye virksomheder.” Siger Martin Sattrup Christensen, Direktør for Erhvervsforum Roskilde.

Udover at samle og præsentere erhvervslivet i kommunen, er målet også at synliggøre og sætte fokus på den mangfoldighed, som er at finde i erhvervslivet. Dette afspejler Virksomhedsguiden på bedste vis, da guiden byder på alt indenfor liberale erhverv, oplevelser, håndværkere, spisesteder, butikker, og meget mere.

445 nye virksomheder i Roskilde kan komme med i Virksomhedsguiden

Karina Hoffmann med den populære virksomhedsguide for Roskilde

Her sidder iværksætterkonsulent Karina Hoffmann med den populære Virksomhedsguide for Roskilde

”I år 2020 fik Roskilde 445 nye virksomheder, og det på trods af et hårdt år med Corona. Den fremgang og det drive som vi ser, med at flere og flere virksomheder og butikker vælger at etablere sig i Roskilde, det skal virksomhedsguiden være med til at støtte, og sørge for fortsætter. Virksomhedsguiden er f.eks. et godt sted at starte hvis man er iværksætter eller lige har flyttet sin virksomhed til Roskilde, og ønsker synliggørelse for både andre erhverv og private kunder.” Siger Iværksætterkonsulent hos Erhvervsforum Karina Hoffmann.

Skal du også være en del af Virksomhedsguiden – Roskildes største opslagsværk, og samtidigt få din virksomhed præsenteret og synliggjort?

Så send en mail allerede i dag til karina@erhvervsforum.dk. Vi skal bruge 2 billeder i jpg-format, (1 bannerbillede, og 1 billede til kontaktoplysninger/profilfoto), samt en tekst på maks. 100 ord om din virksomhed.
Det er gratis for medlemmer af Erhvervsforum Roskilde. Er du ikke medlem, kan du blive medlem her: https://erhvervsforum.dk/medlemmer/bliv-medlem.

Vil du vide mere om Erhvervsforum Roskilde?

Erhvervsforum Roskilde arbejder for at styrke betingelserne for erhvervsdrivende i Roskilde Kommune. Vi arbejder for en dynamisk og bæredygtig erhvervspolitik, der skal udvikle vores kommune ved bl.a. at tiltrække nye borgere og virksomheder. Erhvervspolitikken skal desuden fastholde og udvikle vores eksisterende virksomheder. Målet er, at virksomhederne i fremtiden får brug for endnu flere højtkvalificerede medarbejdere, som på sigt bosætter sig i Roskilde med øget skattegrundlag som følge.

Vi har i dag +575 medlemmer, som er med til at styrke det lokale netværk og relationer i blandt Roskildes mange forskellige virksomheder.

Vær 100% opdateret på hvad der sker lokalt

Følg med i alle vores spændende aktiviteter her: Netværk, kurser og workshops.

Bliver du set og fundet af potentielle kunder og samarbejdspartnere? Se Virksomhedsguiden.

Er du iværksætter eller går du med overvejelser om at starte egen virksomhed? Så har Erhvervsforum rigtig mange tilbud til dig: Iværksætter.

I Roskilde kommune leverer oplevelsesøkonomien en omsætning på 1,6 mia. kr. Se hvad der gør Roskilde så god i forhold til andre kommuner: Oplevelsesøkonomi.

Følg Erhvervsforum Roskilde på LinkedIn eller Facebook.

Artikel: Udvider populær Virksomhedsguide for Roskilde.