Roskildes iværksættere er optimister. 7 ud af 10 iværksættere har positive forventninger til det næste halvår. Det er især deres forventninger til udviklingen i omsætning og resultater, der giver anledning til optimismen. Det viser en ny Iværksætteranalyse som er udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme (DEF) på vegne af Erhvervsforum Roskilde i februar 2021.

Analysen viser, at Roskilde Kommune byder på en bred fordeling af iværksættertyper fra hobbyvirksomheder til ambitiøse vækstvirksomheder. Men skal vi styrke udviklingen og fremme iværksætteri, så bør der tages et kig på den nye iværksætterundersøgelse.

Det har iværksætterne brug for

Undersøgelsen viser et overordnet ønske om flere tilbud om lokalrådgivning. 47% vurderer et behov for flere aktiviteter med fokus på salg og markedsføring, 28% er interesserede i ydelser og arrangementer om strategiprocessor, og der er generelt en høj interesse for flere netværksaktiviteter, ejer/ledernetværk, salgsnetværk og generelle netværk for vækstvirksomheder.

Igennem aktiviteter hos Erhvervsforum Roskilde prøver man at imødekomme disse ønsker, blandt andet igennem iværksætternetværk der afholdes 1 gang om måneden med fokus på erfaringsudveksling og forskellige temaer bestemt af iværksætterne selv. Og da spørgsmålene kan være mange, når man er iværksætter og ønsker at starte virksomhed, afholdes der ekspertevents med lokale virksomheder, hvor iværksættere inviteres til f.eks. ”Spørg en advokat” og ”Spørg en revisor”.

Karina Hoffmann, Erhvervs – og Iværksætterkonsulent hos Erhvervsforum Roskilde er positiv omkring den nye undersøgelse, og siger således: ”Vi ser rigtig stor opbakning til vores iværksætternetværk, og 91% er også tilfredse med den 1:1 hjælp og vejledning, de har fået hos os. Vi udvikler hele tiden på de ydelser, vi tilbyder iværksætterne, for at imødekomme de behov de har”.

Roskildes iværksætterbarometer viser optimisme

Her er hovedkonklusionerne på Erhvervsforums iværksætteranalyse som viser, at Roskildes iværksættere er optimister og har stor tro på fremtiden

Roskildes iværksættere er optimister på trods af Corona

Roskildes iværksættere viser trods Coronakrisen også store ambitioner med henblik på eksport, hvor undersøgelsen viser, at 15% af iværksætterne har ambitioner om, at deres virksomhed skal eksportere. Som tidligere nævnt, er der også stor optimisme omkring udvikling i omsætning og resultater i det kommende halvår, hvilket vidner om at iværksætterne ikke er slået ud af Corona-situationen.

”Vi ved at Coronakrisen tog pusten fra iværksætteriet, men ud fra den nye analyse kan vi se at ambitionerne for iværksætteriet i Roskilde fortsat er store. Derfor kan man sige, at iværksætteriet kun mistede pusten midlertidigt, og vi ser at mange tror på både positive omsætninger og resultater for det kommende halvår af 2021. Dette er vi enormt glade for, og vi håber at vi i forbindelse med vores iværksætterrådgivning kan være med til at hjælpe virksomhederne med at nå deres mål”, siger Karina Hoffmann, Erhvervs- og Iværksætterkonsulent hos Erhvervsforum Roskilde.

Fakta om Erhvervsforums iværksætter analyse

Undersøgelsen er sendt ud til 912 iværksættere i Roskilde Kommune, og er gennemført af 104 iværksættere.  Undersøgelsen ligger ifølge Dansk Erhvervsfremme (DEF) på niveau med lignende undersøgelser, herunder den årlige Erhvervsklimaundersøgelse fra Dansk Industri, og der er desuden en bred fordeling af iværksættertyper fra hobbyvirksomheder til ambitiøse vækstiværksættere. DEF fastslår derfor at undersøgelsen giver et repræsentativt billede af iværksætterne i Roskilde Kommune.

 

Vil du vide mere om Erhvervsforum Roskilde?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her: Nyhedsbrev

Følg med i alle vores spændende aktiviteter her: Netværk, kurser og workshops

Bliver du set og fundet af potentielle kunder og samarbejdspartnere? Se Virksomhedsguiden

Er du iværksætter eller går du med overvejelser om at starte egen virksomhed? Så har Erhvervsforum rigtig mange tilbud til dig: Iværksætter

I Roskilde kommune leverer oplevelsesøkonomien en omsætning på 1,6 mia. kr. Se hvad der gør Roskilde så god i forhold til andre kommuner: Oplevelsesøkonomi

Følg Erhvervsforum Roskilde på LinkedIn eller Facebook.

Bliv medlem – klik her.

 

Om Erhvervsforum Roskilde

Erhvervsforum Roskilde arbejder for at styrke betingelserne for erhvervsdrivende i Roskilde Kommune. Vi arbejder for en dynamisk og bæredygtig erhvervspolitik, der skal udvikle vores kommune ved bl.a. at tiltrække nye borgere og virksomheder. Erhvervspolitikken skal desuden fastholde og udvikle vores eksisterende virksomheder. Målet er, at virksomhederne i fremtiden får brug for endnu flere højtkvalificerede medarbejdere, som på sigt bosætter sig i Roskilde med øget skattegrundlag som følge.

 

Artikel: Roskildes iværksættere er optimister