Roskilde Summit 2021 sætter Roskildes lokale engagement i højsædet: et væsentligt succeskriterie for levedygtigt erhvervsliv

Sammenhængskraft, levedygtighed og bæredygtighed i Roskildes erhvervsliv sættes i højsædet torsdag d. 7. oktober kl. 14:00 – 18:00. Her inviterer Erhvervsforum Roskilde alle virksomheder, organisationer og politikere til Roskilde Summit 2021, der i år har titlen ”Fremtidens bæredygtige virksomheder”. om ”Roskildemodellen”.

Hvis der er noget det seneste år har lært os, så er det at stå sammen og udnytte hinandens styrker. I lyset af corona-epidemien har de fleste oplevet at blive udfordret på arbejdsform og arbejdsliv, og det har om noget vist vigtigheden af samarbejde og styrken i at løfte i flok. Roskilde Kommune har i løbet af corona-krisen udmærket sig gennem et stærkt lokalt engagement og en evne til at stå sammen og trække på hinandens styrker. I 2020 udmøntede det sig bl.a. i at Roskilde var én af de kommuner i Danmark der skabte flest nye jobs, havde størst succes med at søge hjælpepakker til de lokale virksomheder, og samtidig oplevede et boom i nye etablerede virksomheder.

Roskildemodellen er temat for dette års Roskilde Summit 2021

Netop den flotte lokale samhørighed – døbt ”Roskildemodellen” bliver afsæt for dette års Roskilde Summit, der skal sætte fokus på nye succeskriterier for den gode virksomhed – både i og udenfor en krisetid, heriblandt den afgørende rolle lokalt engagement, samarbejde og synergi spiller for et levedygtigt erhvervsliv.

Topmødet vil bl.a. indeholde inspirationsoplæg fra Erhvervshus Sjællands direktør Mads Kragh og arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Katia Dupret. Der vil også være en workshop om fremtidens bæredygtige virksomhed i et levedygtigt Roskilde.

Du kan tilmelde dig Roskilde Summit 2021 her: Tilmeld.

 

Vil du vide mere om Erhvervsforum Roskilde?

Erhvervsforum Roskilde arbejder for at styrke betingelserne for erhvervsdrivende i Roskilde Kommune. Vi arbejder for en dynamisk og bæredygtig erhvervspolitik, der skal udvikle vores kommune ved bl.a. at tiltrække nye borgere og virksomheder. Erhvervspolitikken skal desuden fastholde og udvikle vores eksisterende virksomheder. Målet er, at virksomhederne i fremtiden får brug for endnu flere højtkvalificerede medarbejdere, som på sigt bosætter sig i Roskilde med øget skattegrundlag som følge.

Vi har i dag +575 medlemmer, som er med til at styrke det lokale netværk og relationer i blandt Roskildes mange forskellige virksomheder.

Vær 100% opdateret på hvad der sker lokalt

Følg med i alle vores spændende aktiviteter her: Netværk, kurser og workshops.

Bliver du set og fundet af potentielle kunder og samarbejdspartnere? Se Virksomhedsguiden.

Er du iværksætter eller går du med overvejelser om at starte egen virksomhed? Så har Erhvervsforum rigtig mange tilbud til dig: Iværksætter.

I Roskilde kommune leverer oplevelsesøkonomien en omsætning på 1,6 mia. kr. Se hvad der gør Roskilde så god i forhold til andre kommuner: Oplevelsesøkonomi.

Følg Erhvervsforum Roskilde på LinkedIn eller Facebook.

Artikel: Roskilde Summit 2021