RO:KOST Madfestival

De lokale producenter

HVAD ER LOKALE RÅVARER?

For os betyder lokale fødevarer en ærlig og bæredygtig madkultur med kvalitet og god smag i centrum. Selvom de lokale fødevarer, som indgår i restauranternes RO:KOST menuer, primært bliver produceret lige udenfor Roskilde bygrænse, vil du også blive præsenteret for kvalitetsråvarer fra resten af Sjælland. Vi mener nemlig, at lokale fødevarer handler mere om gennemsigtighed og kvalitet end antal kilometer.

Se brochurer

Roskilde og omegn

Assers Mølle

Kontakt

Klostergårdsvej 64

4320 Lejre

Tlf. 22 53 81 10

Læs mere

På Assers Mølle driver de en økologisk frugt- og bærplantage. Ideen er, at man selv plukker de frugter og bær man har lyst til og samtidig får en dejlig naturoplevelse. Der er også mulighed for at købe allerede høstede produkter. Derudover driver der en økologisk hestepension, hvor hestens naturlige trivsel og sociale adfærd vægtes højt. Behovet for bevægelsesfrihed, stimulering af sanser, frisk luft og lys er grunde til at de har valg løsdrift hos Assers Mølle.

Bryghuset Røde Port

Kontakt

Køgevej 206

4000 Roskilde

Tlf. 60 61 51 61

Læs mere

For de to tidligere håndbryggere er der ingen tvivl: Øllet skal bære præg af, at bryggerne har fat i øllet fra start til slut. Der er ikke automatiseret noget og alt brygges fra bunden, med ærlige råvarer.Bryggeriet ligger lidt udenfor Roskilde, tæt på¨ Dyrskuepladsen. Der afholdes “Åben Port” på særlige dage, hvor interesserede kan komme forbi og se på processen. Der kan naturligvis også købes øl.

Comwell Roskilde

Kontakt

Vestre Kirkevej 12

4000 Roskilde

Tlf. 46 32 31 31

Læs mere

Hos Comwell Roskilde får de honning fra egne bistader. Her samarbejder de med en lokal biavler, der kommer og passer deres bistader og leverer de 250 kilo honning, der årligt bruges i køkkenet. Honningen kan købes i receptionen hos Comwell.

Copenhagen Goat Milk

Kontakt

Roskildevej 603

4174 Jystrup

Tlf. 31 39 04 21

Læs mere

Copenhagen Goat Milk er et lille, anderledes landbrug, der ligger ved det naturskønne Jystrup på Midtsjælland. Her bliver der holdt geder af den truede danske landrace. Mælkens fine kvalitet sikres blandt andet ved at give gederne en så stressfri tilværelse som muligt. Af gedernes mælk bliver der produceret fransk inspireret oste og gelato-is i deres eget gårdmejeri. Produkterne fra Copenhagen Goat Milk kan købes i deres egen lille gårdbutik.

Dyssegaarden

Kontakt

Frederiksborgvej 570

4000 Roskilde

Tlf. 61 18 56 38

Læs mere

Allerede ved indkørsel til Dyssegaarden, kan der fornemmes gårdens forhistorie. Dyssegaarden lå oprindeligt i Gundsømagle, men er siden blevet flyttet til Gundsømagle Nordmark. Foruden deres juletræsplantage har Dyssegaard en gårdbutik, hvor der sælges fjerkræ, okse, svin og lammekød. På Dyssegaarden brændes der for de gode, lokale fødevarer, som er lavet med dyrevelfærd og lokal slagtning, samt kødkvalitet som vigtigste pejlemærker.

Ejlif biavler fra Havdrup

Kontakt

Ramsøvejen 47

4622 Havdrup

Tlf. 23 60 70 64

Læs mere

Hos Scandic Roskilde Park får de honning fra egne bistader. Her samarbejder de med en lokal biavler, Eilif Larsen, der kommer og passer deres bistader og leverer honning, der dagligt bruges i køkkenet.

Frugtplantagen

Kontakt

Lillevangsvej 3 

4000 Roskilde

Tlf. 22 89 14 58

Læs mere

Hos Frederiksens Frugtplantage bliver Æblemost solgt hele året og de har åbent for selv-pluk juni-november hverdage kl. 15-18 & weekend kl.10-17 af Æbler, pærer, Hindbær, solbær, Ribs, Stikkelsbær, sure og søde kirsebær og blommer, samt gårdbutik og servering i plantagen.

Get Spirits

Kontakt

Ringstedvej 73

4000 Roskilde

Tlf. 30 27 79 05

Læs mere

GetSpirits Distillery blev stiftet i 2016 med en vision om at fremstille dansk rom og gin af højeste kvalitet.  Det lækre spiritus bliver gæret, destilleret, lagret og tappet på flaske i deres destilleri i Roskilde. På destilleriet bliver der afholdt rom- og ginsmagninger, hvor rundvisning i destilleriet også er en del af smagningen.

Godis Grønt

Kontakt

Blæsenborgvej 9

4320 Lejre

Tlf. 52 67 00 08

Læs mere

Godis Grønt er en lille, intensiv, alsidig og økologisk grøntsags- produktion i Abbetved, uden for Lejre. De sælger deres afgrøder lokalt til familier og Restaurant Herthadalen. Nyt for 2020 er at de også tilbyder madoplevelser til nysgerrige firmaer. Man kan betragte Godis Grønt, som en kæmpe køkkenhave, hvor de har systematiseret og raffineret arbejdsgangene for at kunne følge med. De har over 60 sorter i drivhus og på friland.

Grennessminde

Kontakt

Snubbekorsvej 18

2630 Taastrup

Tlf. 43 99 04 70

Læs mere

Grennessminde tror på oplevelser for alle sanser. På deres økologiske gartneri, hvor de udover at producere en overflod af dejlige planter også har dyr, oplevelsessti, selvplukmarker og udsalg af planter, plantetilbehør samt brød og kager, most og kaffe i deres cafe og butik. Det Økologiske Gartneri følger årstiderne – sommerblomster i foråret, grøntsager i sensommeren, julestue i julen.

Hanbi Germuth’s Biavl 

Kontakt

Bakkedraget 18

4000 Roskilde

Tlf. 31 55 24 68

Læs mere

Hans-Erik Germuth har haft bier i over 30 år i sin have på Bakkedraget Roskilde. Bierne kan flyve op til 3 km, som betyder, at bierne indsamler nektar fra det meste af Roskilde by. Derfor er Hans-Erik hvert år i stand til at få den meget eftertragtede lindehonning – en honningtype som konkurrerer med lynghonningen om at være Danmarks bedste honning. Voksen i hans bigårde er uden pesticider.

Hegnsholt

Kontakt

Lejrevej 52

4320 Lejre

Tlf. 27 63 05 25

Læs mere

Hegnsholt er et lille, økologisk speciallandbrug i Lejre med grise, får og høns. Alle dyr bor i små flytbare huse på markerne omkring gården og lever især af restprodukter og græs. Restprodukterne inkluderer mask fra bryggerier og destillerier, daggammelt brød og grøntsagsrester. Gården drives af Johanne og Jesper Schimming og tre medarbejdere, heraf 2 medarbejdere i fleksjob. Gården har en selvbetjeningsbutik, som er åben alle ugens dage kl. 9-18.

Herslev Bryghus

Kontakt

Kattingevej 16

Herslev – 4000 Roskilde

Tlf. 46 40 18 07

Læs mere

Herslev Bryghus producer økologisk øl og ligger i naturskønne omgivelser – faktisk midt i den nye Nationalpark Skjoldungernes Land i landsbyen Herslev tæt ved Roskilde Fjord. Kvalitet, egne økologiske råvarer og sporbarhed i produktionen er værdierne bag, når bryggeriet dyrker, forarbejder og forfiner kornet til øl, brændevin og øl-eddike.

Herthamarken

Kontakt

Slangealleen 1

4320 Lejre

Tlf. 70 40 42 97

Læs mere

Herthamarken er tilhørende restauranten Herthadalen. De vil enormt gerne skabe et aftryk med det, de gør og derfor er det en længevarende drøm, der går i opfyldelseved at kunne tage et stort skridt imod det at blive selvforsynende med deres egen 100% økologiske grøntsagsmark 10 minutter fra restauranten.

Kattinge Kraut

Kontakt

Boserupvej 208

Kattinge 4000 Roskilde

Tlf. 42 27 80 20

Læs mere

Kattinge Kraut laver moderne upasteuriseret mælkesyregæret Kraut og Kimchi topping, som kan anvendes bredt til både kold og varm mad. Lacto fermentering er en oldgammel genial konser- veringsmetode, der anvender naturlige mælkesyrebakterier fra grøntsagerne til at syrne og derved konservere grøntsagerne.

Kildebrønde

Kontakt

Klidebrønde landevej 41

2670 Greve

Tlf. 43 61 09 10

Læs mere

Hos Kildebrønde Frugtplantage bliver der dyrket og sælges jordbær, ærter og kartofler, kirsebær, hindbær, æbler, pærer og græskar, Æble MOST, samt juletræer. De fleste af deres råvarer er selv pluk på deres adresse.

Koholm

Kontakt

Standvejen 3

4050 Skibby

Tlf. 31 33 12 20

Læs mere

Hos Koholm har de flere af de danske husdyr som man vil finde på en almindelig dansk gård. Her kan man kan gå rundt mellem dyrene og kæle med dem. Gårdbutikken er åben, med salg af bl.a. udskæringer fra gris, lam og oksekød. Salg af strikkede trøjer, strømper mm.

Kongsgaard

Kontakt

Orehøjvej 15A

4320 Lejre

Tlf. 40 26 07 23

Læs mere

Velkommen til Kongsgården. På Kongsgården driver Hans Kongsgaard Nielsen en kvæg- og planteavlsproduktion. På gården har Hans 40 kødkvæg. Kødkvæg bliver brugt til at producere kød. Kvæget er stort og muskuløst. Kødkvæget på Kongsgården er af racen Hereford. Hereford er en af de kvægracer, der er flest af i Danmark. Den har et roligt temperament. Kvæget bliver slagtet hos Slagteri Herlufmagle.

Kornby mølle

Kontakt

Mørdrupvej 5

3540 Lynge

Tlf. 40 21 27 18

Læs mere

Kornby er fællesskabet om deres dyrkning og de aktiviteter, de arbejder med. Det omfatter markerne deres gård og markerne hos deres gode kolleger i nabolaget, der hjælper dem med at producere korn til Kornby Mølle. Men også møllen og markvandringerne, deres lille mellaboritorium, økologien og de kreative ideer, de udvikler undervejs, er en del af Kornby.

Legro Gartneri

Kontakt

Sognevejen 14

2690 Karlslunde

Tlf. 46 15 17 33

Læs mere

Sæt krydderi på tilværelsen med friske, danske og økologiske krydderurter fra Legro Gartneri, der ligger et par kilometer fra Roskilde i Karlslunde. Gartneriet dyrker alt fra persille, brøndkarse og kørvel til Rucola under forhold der gør netop danske grøntsager og urter til nogle af verdens reneste.

Mannerup Møllegård

Kontakt

Hovedvejen 227

4320 Lejre

Tlf. 46 49 60 40

Læs mere

Gemt bag høje lindetræer ligger Mannerup Møllegård i den lille by Osted midt imellem Ringsted og Roskilde. Gården er en økologisk gård med mælkeproduktion, der huser 160 malkekøer af racen ”rød dansk malkerace”, samt 160 kvier og kalve. Køerne er på græs hele sommeren, og kommer hjem når de skal malkes. Gården er åben som besøgsgård hver dag fra 10-16, hvor man kan komme ud og se gården på egen hånd. Fra onsdag til lørdag sælges der desuden frisktappet sødmælk fra gårdens køer fra mælkeautomaten på gården.

Møllehøj

Kontakt

Brunhøjvej 6

Søsum – 3670 Veksø

Tlf. 20 14 03 30

Læs mere

På Møllehøj gården i Veksø kan man finde et stort sortiment af årstidens grøntsager, direkte og frisk fra marken. Om foråret bugner gårdbutikken af asparges og rabarber, senere følger de nye kartofler og de solmodne jordbær. I løbet af sensommeren og efteråret skifter udvalget til sprøde rodfrugter med masser af smag og alle tænkelige sorter af kål. Udover grøntsager har Møllehøj også altid frisklagte æg i gårdbutikken. De skønne årstidernes grønt kan købes direkte af Helle på Stændertorvet i Roskilde hver onsdag og lørdag.

Mørk Kaffe

Kontakt

Penselstrøget 44

4000 Roskilde

Tlf. 27  28 7541

Læs mere

Mørk kaffe er et økologisk risteri og kaffebar i hjertet af Roskilde. De indkøber kaffe og rister det langsomt og næn- somt. De tilbyder kaffe til private og virksomheder. Kaffen er altid friskristet og økologisk. De tilbyder indtil videre speciali- tetskaffe fra Peru, samt forskellige ristningsgrader og dermed kaffe med forskellige smagsnuancer og karakterer.

Ostemejeriet i Osted

Kontakt

Hovedvejen 125A

4320 Lejre

Tlf. 40 14 03 31

Læs mere

Osted har i mange år været synonym med mælk og ost grundet Osted mejeri. Byens stolte mejeritradition blev dog brudt, da mejeriet desværre måtte lukke. Familien Svendsen bygger nu videre på den brudte mejeritradition, og sætter fokus på osten i Osted

Ryttergaarden

Kontakt

Kirkerupvej 30

Kirkerup – 4000 Roskilde

Tlf. 26 21 31 84

Læs mere

Landmand Peter Rytter Mølgaard er ejer og driver af Ryttergaarden Kartofler. De sidste 21 år har Ryttergården dyrket tidlige kartofler, og har de sidste 13 år været blandt de første til at have nye danske kartofler fra friland. Udover kartofler sælges der bl.a. også jordbær, grønne asparges og æg fra egne fritgående høns.

Slagter Frimann

Kontakt

Støden 3

4000 Roskilde

Tlf. 46 35 14 03

Læs mere

Hos Slagter Frimann mener de at god dyrevelfærd er noget man kan smage. Det er sund fornuft, mest for dyrene, men ligeledes for dem. Derfor får de blandt andet deres kalvekød fra Grunebjerggård, hvor dyrene har fået en opvækst, under forhold der sætter dyrene først. Dette indebærer en masse tid på græs og længere levetid end normale kalve.

Snoremark

Kontakt

Gundsølillevej 52B

4000 Roskilde

Tlf. 30 24 77 61

Læs mere

Æblemjød – Nordens gyldne portvin med smag og duft som en klar og varm dansk sommerdag. De lokale ildsjæle Karin Sloth og Thomas Bredholdt driver den økologiske gård ’Snoremark’ i Tågerup nord for Roskilde. Her er nøje udvalgte æblesorter fra egen plantage og honning fra egen biavl, som udgør hovedingredienserne i deres unikke Æblemjød. I 2010 blev Snoremark æblemjød kåret som Danmarks bedste af Dansk Biavlerforening.

Svanholm Gods

Kontakt

Svanholm Gods 4A

4050 Skibby

Tlf. 47 56 66 70

Læs mere

Storkollektivet Svanholm Gods hører til blandt pionererne inden for dansk økologi og var med til at starte økologisk Landsforening i 1981. Det økologiske gods ligger i Skibby, Hornsherred, og på Svanholm er grundtanken, at man arbejder sammen om at styrke økologisk bæredygtighed og lokalt producerede grøntsager. På Svanholms 230 ha findes der får og Jersey køer samt grøntsager og frugt. Dyrkningen og driften sker i et fælles ansvar af landmænd og beboere – for at nå målet om kvalitet, lokal forankring og sundhed for både dyr og mennesker.

Søegaard Gartneri

Kontakt

Ågerupvej 14A

4000 Roskilde

Tlf. 22 20 29 41

Læs mere

Søegaard Gartneriets daglige drift ligger i dag i hænderne på Arne og Jacob Søegaard Nielsen, som er tredje og fjerde generation af Christian Nielsen, der grundlagde gartneriet i 1914. Roskilde gartneriet producerer 1.200.000 almindelige agurker årligt og 80.000 skoleagurker.

Søris

Kontakt

Sørisvej 2A

3650 Ølstykke

Tlf. 47 33 40 03

Læs mere

Sørisgaard ligger mellem Ølstykke og Slangerup i Nordsjælland og er en familievirksomhed, der igennem næsten 30 år har dyrket økologiske grøntsager med en mission om at gøre sunde, velsmagende råvarer tilgængelige for så mange danskere som muligt. I dag dyrker Søris ca. 120 hektar med korn, kartofler, rodfrugter, kål, græskar m.m., og Søris’ jord har ikke været sprøjtet i 30 år.

Öxneholm

Kontakt

Søndre Mellemvej 48

4000 Roskilde

Tlf. 46 75 57 61

Læs mere

WP kød blev grundlagt i 1972 i Roskilde. Efter 47 år blev navnet ændret til Öxneholm, da der blev taget en beslutning om at synliggøre virksomhedens kærlighed til kød og global bæredygtighed. Öxneholm ønsker at tage ansvar for deres kødproduktion ved at sortere og genbruge affald, nedsætte vand- og strømforbrug og ved at investere i at nedbringe deres CO2-aftryk. Deres passion er at sælge alt slags kød, charcuteri, vildt og fjerkræ til dem, som elsker at lave mad, samtidig med at der er høj fokus på bæredygtighed.

Øvrige Sjælland

Bangs Hønniker

Kontakt

Tingstedvej 38

4350 Ugerløse

Tlf. 59 17 92 92

Læs mere

Hos Bangs har de flere jern i ilden. Deres kerneprodukter er dog høns – men de kan meget mere, og favner bredt. Hos Bang har de udover salg af høns og hønsehuse, også salg af blandt andet små daggamle slagtekyllinger og forskellige daggamle ællinger. Hos Bangs har de både en konventionel og en økologisk produktion af spisefjerkræ. Opvækstbetingelserne er dog de samme – den eneste forskel er foderet og græsarealet de går på. (Den økologiske produktion går på marker, som er omlagt til økologi).

Birkemosegaard

Kontakt

Slagelse Landevej 135B

4241 Vemmelev

Tlf. 40 52 55 12

Læs mere

Birkemosegaard er et gartneri på Vestsjælland, nærmere betegnet Vemmelev, der har specialiseret sig indenfor kål: blomkål, farvede blomkål (orange, violet og grønne), romanesco, broccoli, spidskål og rødkål. Der har været dyrket blomkål på Birkemosegaard siden midten af 60érne og omkring 1980 kom broccolien til. I 2004 købte Klaus gartneriet og har udviklet gartneriet til også at dyrke andre former for kål, samt spidskål og rødkål

Birthesminde

Kontakt

Tempelvej 14

4390 Vipperød

Tlf. 24 20 04 83

Læs mere

Familiegården Birthesminde- er et økologisk landbrug, baseret på helhedstanken om at tage størst muligt hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed i produktionen af kød og afgrøder. På Birthesminde er der gæs, høns, ænder og køer. De har Ungarske uldgrise & sortbrogede landracegrise, som er deres store passion. Grisene har masser af plads på friland og i skove, hvor de finder naturlig føde. Alle dyr lever et godt, frit og værdigt liv fra fødsel, til de bliver slagtet.

Bryghuset Braunstein

Kontakt

Carlsensvej 5

4600 Køge

Tlf. 70 20 44 68

Læs mere

Velkommen til det gode øl fra Bryghuset Braunstein går gennem økologiske råvarer af bedste kvalitet og en dyb for passion for ølbrygningens kunst. De lægger stor vægt på håndværket og alle de små detaljer, der gør en forskel. I dag leverer bryggeriet et fast sortiment af populære øl med vidt forskellig udtryk, en række klassiske sæsonøl, som passer til årstider og højtider, samt en række mægtigt populære entusiastøl. Dertil kommer produktion af spiritus som whisky, snaps, rum og m.m.

Grow Up FARM

Kontakt

Mellem Broerne 12

4100 Ringsted

Tlf. 27 10 46 03

Læs mere

Grow Up FARM er et familieforetagende grundlagt af Lasse Vilmar. Det er et familieforetagende med rødder i spirer produktion, flere generationer tilbage. Lasse overtog den familieejede spirer produktion i 2013 og nysgerrigheden for hydroponisk dyrkning stammer herfra. Hos Grow Up FARM ønsker de at dyrke et produkt, som skaber værdi for både kokken, som arbejder med det, og gæ- sten som spiser det. Tilgangen er enkel. De dyrker et ærligt pro- dukt af høj kvalitet med tanke for omverdenen og vores fremtid.

La Treccia

Kontakt

Valhøjs Alle 160

2610 Rødovre

Tlf. 30 14 28 94

Læs mere

Det lille mejeri La Treccia har sin placering i Rødovre, hvor der laves traditionelle italienske friskoste på dansk økologisk jerseymælk. De to fætre Oscar og Luca, har deres rødder tilbage til Calabrien i det sydlige Italien. Netop i det syditalienske område, er kærligheden til mad ekstraordinær og fætrene fandt sammen på grund af kærligheden til den håndværkmæssig madtradition. Deres specialitet er oste der kaldes pasta filata, men Ricotta, mascarpone og stracchino produceres også hos La Treccia.

Mejnerts Mølle

Kontakt

Forsingevej 4

4470 Svebølle

Tlf. 59 29 47 07

Læs mere

Mejnerts er et familiedrevet, økologisk landbrug på 880 hektar med egen mølle og produktion af korn og mel beliggende i Svebølle på Vestsjælland. Kornet males på gammeldags stenkværne og med denne kvalitetssans produceres unikke produkter, hvor melet bevarer alle de næringsstoffer og høje fiberindhold, som naturen har frembragt. Familien Mejnertsen driver de mange hektar økologisk jord fra fire gårde ved Kalundborg.

Rønnely

Kontakt

Maglebjerg 3

4520 Svinninge

Tlf. 21 68 35 17

Læs mere

Rønnely dyrker, distribuerer og leverer økologiske og biodynamiske varer fra ind- og udland. De dyrker egne økologiske gulerødder, kartofler og andre grøntsager, som trives godt i den inddæmmede fjordjord.

Stensbølgård

Kontakt

Smedevej 18

Kyndeløse – 4070 Kirke Hyllinge

Tlf. 42 96 71 25

Læs mere

Stensbølgård ligger i det skønne Hornsherred – mellem Roskilde fjord og Isefjorden. På den økologiske Stensbølgård tages der kærligt hånd om bl.a. 120 økologiske malkekøer og ca. 150 kalve og kvier og der passes eller afgræsses på 200 hektar sjællandsk landbrugsjord. På Stensbølgård produceres også omkring 3000 liter økologisk mælk – hver dag – som bl.a. leveres til Hansen Is. Stalddørssalget på gården er altid åbent, hvorfra der er selvbetjening af årstidens friske grønsager direkte fra marken.

Søtoftegård

Kontakt

Søtoftevej 74

4100 Ringsted

Tlf. 27 20 28 78

Læs mere

På Søtofte går deres høns ude på græsmarkerne. Det unikke ved deres græsæg er, at hønsene bliver flyttet til nyt frisk græs hver anden dag. I samarbejde med Søtoftes køerne sprede de kokasser og hønsene spiser fluelarver fra møget. Samtidig med at de skraber i jorden stimuleres og øges græsvæksten som skaber en mere levende jord. Det cirkus af køer og høns der flyttes konstant rundt betyder at langt størstedelen af gårdens jorde, til enhver tid, vil hvile og restituere til dyrene igen bliver lukket ud på samme stykke græs.

Søren Wiuff

Kontakt

Strandvejen 1

4532 Gislinge

Tlf. 59 65 43 17

Læs mere

Land- og grøntsagsmand Søren Wiuff leverer grøntsager og urter til en perlerække af Danmarks bedste restauranter. Grøntsagerne dyrkes på Brogård, som ligger på den inderste del af Lammefjorden ved Gislinge. Søren Wiuffs interesse startede, da han fik nogle aspargesfrø fra naboen. Dette udviklede sig til, at Søren i dag dyrker mere end 150 forskellige slags grøntsager og urter på sine 60 hektars landbrug.

Tvedemose Champignon

Kontakt

Tvedemosevej 2

Snesere – 4750 Lundby

Tlf. 55 99 02 33

Læs mere

Tvedemose Champignon ejes i dag af Jens Christian Hansen, hvis far, farfar og morbror grundlagde gården i 1963. På Tvedemose dyrkes der 1.600 tons champignon og 15 tons specialsvampe om året. Både økonomisk og social bæredygtighed er en af de bærende elementer i Tvedemoses forbrug og produktionsmetoder og produktionen har været fri fra sprøjtemidler i 10 år, hvilket er med til at give Tvedemoses svampe deres høje kvalitet.

Østagergård

Kontakt

Slettebjergvej 21

4174 Jystrup

Tlf. 57 52 88 14 / 57 52 88 15

Læs mere

På Østagergård produceres der en række økologiske melsorter, og der drives kødkvæg af racen Angus. Her er økologi omdrejningspunktet, og det er helt essentielt, at dyrene lever et godt og ustresset liv. Kødkvægene bliver udelukkende fodret med græs, hø eller ensilage. Østagergård sælger ud af deres økologiske mel og eget færdigbagte brød samt Angus-kalvekød.

Tidligere producenter til RO:KOST

Grønholtgaard

Kontakt

Glænøvej 411

4230 Skælskør

Tlf. 58 14 30 35

Læs mere

Grønholtgaard er en økologisk familiebedrift, med mange forskellige afgrøder, der satser på lokalt salg. Neel og Carsten driver gården og følger de gamle økologiske principper, med enkle små maskiner og en masse manuelt arbejde, sammen med en mangfoldighed i afgrøderne. Derved skaber de en stortilfredshed for dem og deres sortiment, samt naturen. Af det brede sortiment kan der nævnes majs, sommerløg, græskar, selleri, persille, samt flere forskellige former for kål.

MikroFlora

Kontakt

Drosselvej

4000 Roskilde

Tlf. 21 25 36 98

Læs mere

MikroFlora er et lille fortagende som huses i Roskilde. Her bliver spiregrønt dyrket i bakke på metalreoler i et lille rum. Der er blandt andet porre, ærter, broccoli og solsikkekerner, men intet af det er til at kende. Mikrogrønt er planter der kun vokset ud over det første lille blad og det giver nogen meget små, men friske, smagfulde og stadig vitaminrige grønsager, der kan pifte de fleste gastronomiske retter op smagsmæssigt og dekorativt.

Strandlyst

Kontakt

Strandvejen 3

4532 Gislinge

Tlf. 59 46 31 46

Læs mere

Siden 1949 har tre generationer, Christian, Kaj og Jesper Andersen arbejdet side om side på Strandlyst på Lammefjorden. De har gennem årene fået ændret en lille landejendom til en blomstrende forretning med dyrkning, pakning og salg af kar- tofler, som sælges over hele landet. For 20 år siden gik Jesper ind i familievirksomheden og ejer i dag jord og bygninger. I det daglige er Kaj stadig meget aktiv i virksomheden. Strandlyst I/S omfatter i dag 20 medarbejdere. De fokuserer på, at kartoflerne har en ensartet høj kvalitet.

Vibygård Lam

Kontakt

Vordingborgvej 337

4682 Tureby

Tlf. 20 43 50 41

Læs mere

Fåreavler Frank Hansen driver Vibygård Lam i samarbejde med Vibygård. Gården har i årevis drevet økologisk landbrug og fårene og lammene er helt i tråd med godsets grønne profil. Når man driver økologisk landbrug skal en hel del ting nemlig løses på en anden måde end hvad man kender fra mere konventionelt drev- ne landbrug, og det er der, fårene for alvor træder ind på scenen.

Vigersted Lam

Kontakt

Vigersted engene

4100 Vigersted

Tlf.

E-mail.

Vigersted lam er stedet hvor lammene er opvokset på græs på engene omkring Vigersted. På et lille hobbylandbrug med lucer- ne- og kløvergræsmarker i udkanten af Vigersted hører vores besætning af ca. 25 Leicester får hjemme. Lammene kommer til verden i marts/april, og sidst i april bliver flokken lukket ud på græs. Her går lammene sammen med deres moderfår de første tre måneder. Lammene er omkring 5-6 måneder når de skal videre i fødekæden i september-oktober. Lammene lever af græsmarkernes urter og afsættes primært til private kunder. Vi har haft vores Leicester besætning i over 20 år, og lammene har stor kødfylde og er fedtfattige.

Æbleriget

Kontakt

Stestrup Old 17

4360 Kirke Eskilstrup

Tlf. 24 64 74 08

Læs mere

Æbleriget er en smuk gammel økologisk æbleplantage. På plantagen sælges der økologiske æbler til gode restauranter regionalt og i København – og ind i mellem også en kasse eller to til private. Æbleriget dyrker 80 forskellige æblesorter, herunder engelske og franske cideræbler, som sælges til most grundet deres friske smag. Mosten bliver både til cider f.eks. hos Herslev bryggeri og til en herlig æbleeddike. På plantagen holdes der også gæs, høns, ænder og får.

Øllingegaard

Kontakt

Borupvej 69

3320 Skævinge

Tlf. 48 28 41 51

Læs mere

Øllingegaard er et 100 % økologisk mejeri i Skævinge ved Hillerød, som hver dag indvejer dugfrisk mælk fra 6 økologiske landbrug på Sjælland. Udover mælk og syrnede produkter, som koldskål og creme fraiche, leveres der også oste i eget navn. Øllingegaard har fået fødevareprisen, og deres smør er kåret til Danmarks bedste.

Tilmeld nyhedsbrev