RO:MARKED – Madmarked
– Vi tror på at ærlighed, kærlighed og nærhed kan smages.
Oversigt over markedet
Hestetorvet

DE DELTAGENDE LOKALE PRODUCENTER
Her er en oversigt over, hvilke producenter der deltager til dette års RO:MARKED. Der vil være mulighed for at gå på opdagelse mellem alle boderne og find den lokale producenter, som i finder interessant. Der er alt fra lokale brygget øl til nye lækre kartofler.
Bondegaarden
På Bondegaarden sælger de velsmagende kød i kompromisløs kvalitet fra fritgående Herefordkvæg. De går op i dyrevelfærd og bæredygtighed. I Gårdbutikken på Bondegaarden kan man købe udskæringer af okse- og kalvekød, hakket kød og hjemmelavede spegepølser, grillpølser og kalveleverpostej.
Dansk Quinoa Group
Hos Dansk Quinoa Group er 16 passionerede landmænd, gået sammen om at dyrke quinoa i Danmark. De ser quinoa som både nutidens og en fremtidens afgrøde, da den har en række unikke egenskaber. Den er proteinrig, glutenfri og med et højt indhold af fiber.
Quinoa er en plante, der stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, og i dag foregår størstedelen af quinoa produktionen stadig i Sydamerika, men har i de seneste årtier vundet større indpas i andre dele af verden. I Danish Quinoa Group er de rigtig stolte af, at kunne være med til at bringe quinoa til Danmark, og få det ind i det Danske landbrug og i det Danske køkken.
Dyssegaarden
Allerede ved indkørsel til Dyssegaarden, kan der fornemmes gårdens forhistorie. Dyssegaarden lå oprindeligt i Gundsømagle, men er siden blevet flyttet til Gundsømagle Nordmark. Foruden deres juletræsplantage har Dyssegaard en gårdbutik, hvor der sælges fjerkræ, okse, svin og lammekød. Dyssegaarden er på dette marked gået sammen med WHY FOOD & COCKTAILS der sammen vil kreere lækre anretninger og drinks.
WHY FOOD & COCKTAILS
WHY Food and Cocktails er et af Roskildes nye spisesteder. Det har sin beliggenhed i det tidligere Gimle spillesteds lokaler, hvor autentisk indretning, gastronomiske oplevelser og friske cocktails mødes. Hos WHY Food and Cocktails kan man opleve, hvordan nordiske råvarer møder asiatiske traditioner i en moderne sammensætning og giver noget for enhver smag; Vegetar eller bøf-elsker?
Flid Gårdbutik

Flid Gods ligger virkelig smukt og naturskønt som nabo til Roskilde dyreskueplads med Himmelsøen og Roskilde by lige indenfor rækkevidde.
Vi har 7 ha jord, der blandt andet huser en mindre besætning af Skotsk Højlandskvæg. Det er en speciel langhåret kvæg-race, som fra naturens side er begavet med en utrolig charme. Desuden har vi heste, høns, kanin, katte og hunden Saga.
Flid Gårdbutik sælger oksekød fra eget Skotsk Højlandskvæg, samt en lang række andre ting. Alt sammen hjemme avlet, dyrket og fremstillet. Smag bl.a på vores øl fra Darup Bryghus, hjemmelavet pesto, nutella, sundt slik, brød og meget andet.
Kødbyens Is

Vi værdsætter det gode håndværk
Hver eneste is er lavet med kærlighed, hvilket kommer til udtryk både i smagen og æstetikken, hvor hver detalje er nøje overvejet.
Det hele bliver lavet ved håndkraft, så isen har et mindre luftindhold; man får altså mere is for pengene og færre tilsætningsstoffer. Isen er baseret på sødmælk og fløde, der giver et lettere og mere cremet resultat end med ren fløde. Der er naturligvis også sorbetis. Udvalget er bredt og har i perioder både de klassiske såsom vanilje med mørk chokolade, lakrids og pistacie til nogle mere eksperimenterende som fx kokos sorbet med hakket dild, havtorn og i det tidlige forår, ramsløg med hasselnød. Økologiske råvarer og sporbarhed i produktionen er værdierne bag, når bryggeriet dyrker, forarbejder og forfiner kornet til øl, brændevin og øl-eddike.
Kaffe Karma
I Kaffe Karma er de frivillige kaffeentusiaster, hjemløse og psykisk sårbare, der er gået sammen om at servere en god kop kaffe. De sælger økologisk kaffe to-go men har derudover også et bredt sortiment af kaffe bajer og klassisk bajer brygget i samarbejde med Næstved bryghus. Kaffe sirup med smagsvarianter vanilje, karamel, hasselnød. Hampete fra Bornholm og økologisk æblecider. Samt kaffebønner og bionedbrydelige kapsler fra Peru, Nicaragua, Etiopien og Burundi.
Liljeborg
Julemærkehjemmet Liljeborg åbnede i januar 2018 og er det nyeste af de i alt fem Julemærkehjem i Danmark. Liljeborg ligger i smukke omgivelser ned til Roskilde Fjord og tæt på både skov og Roskilde centrum. Børnene fra Liljeborg vil præsentere forskellige kreative ting i deres bod på markedet.
Lefro-greens
Mikrogrønt er, med rette, den superfood vi har ventet på i vores køkkener. Lefro-Greens gør det nu muligt for dig at gro et væld af mikrogrønt Superfood, som er op til 40 gange mere næringsrig, i forhold til den fuldt udviklede plante. Når du selv dyrker mikrogrønt i dit køkken bevarer du den totale friskhed og sprødhed samt næring. Du høster direkte og bruger det med det samme, alle aromaer, vitaminer og mineraler forbliver intakt og en helt ny verden af faverige smagsoplevelser ligger lige foran dig.
Møllehøj
På Møllehøj gården i Veksø kan man finde et stort sortiment af årstidens grøntsager, direkte og frisk fra marken. Om foråret bugner gårdbutikken af asparges og rabarber, senere følger de nye kartofler og de solmodne jordbær. I løbet af sensommeren og efteråret skifter udvalget til sprøde rodfrugter med masser af smag og alle tænkelige sorter af kål. Udover grøntsager har Møllehøj også altid frisklagte æg i gårdbutikken. De skønne årstidernes grønt kan købes direkte af Helle på Stændertorvet i Roskilde hver onsdag og lørdag.
Din Likør

Nordic Snails
Nordic Snails er Danmarks største farm med lokalt producerede spisesnegle, eksklusivt opdrættet på friland ved Roskilde under kontrollerede forhold. Farmen er ejet af Ditte Ankjærgaard, som er stor tilhænger af bæredygtige fødevarer, cirkulære produktioner og smagfulde lokalproduceret råvarer. Sneglen der bliver dyrket, hedder Voldsnegl og kaldes ofte for en ”lillebror” til Vinbjergsneglen.
Røde Port
For de to tidligere håndbryggere er der ingen tvivl: Øllet skal bære præg af, at bryggerne har fat i øllet fra start til slut. Der er ikke automatiseret noget og alt brygges fra bunden, med ærlige råvarer.Bryggeriet ligger lidt udenfor Roskilde, tæt på¨ Dyrskuepladsen. Der afholdes “Åben Port” på særlige dage, hvor interesserede kan komme forbi og se på processen. Der kan naturligvis også købes øl.
GetSpirits

Rønnely dyrker, distribuerer og leverer økologiske og biodynamiske varer fra ind- og udland. De dyrker egne økologiske gulerødder, kartofler og andre grøntsager, som trives godt i den inddæmmede fjordjord.
Snoremark
Æblemjød – Nordens gyldne portvin med smag og duft som en klar og varm dansk sommerdag. De lokale ildsjæle Karin Sloth og Thomas Bredholdt driver den økologiske gård ’Snoremark’ i Tågerup nord for Roskilde. Her er nøje udvalgte æblesorter fra egen plantage og honning fra egen biavl, som udgør hovedingredienserne i deres unikke Æblemjød. I 2010 blev Snoremark æblemjød kåret som Danmarks bedste af Dansk Biavlerforening.
Østagergård

Østagergård Mølleri og bageri
Vores biodynamisk korn forarbejdes i vores eget mølleri til frisk, stenkværnet mel. I vores bageri bager vi brød, boller og kiks af vores mel. Ved at købe vores mel og brød støtter vores kunder den sociale indsats.
DE DELTAGENDE VIDENSCENTRE
Her er en oversigt over hvilken institutioner der deltager til dette års RO:MARKED. Der vil være mulighed for at gå på opdagelse efter viden om vores fødevare og lokale råvare.
Teknisk skole
På Teknisk Skole i Roskilde er der flere muligheder for at tilegne sig en masse viden omkring vores fødevare og landbrug. Teknisk Skole vil på RO:MARKED fortælle om vores lokale råvarer og om vores landbrug.
Zealand
Zealand – Sjællands erhvervsakademi er en institution, hvor man få en viden om bæredygtig udnyttelse af ressourcer, integrering af tiltag mod klimaforandringer, reducering af affald, bremsning af biodiversitetstab, samt beskyttelse af værdifuld natur. På RO:MARKED vil man kunne høre om fremtidens mad og meget mere.
Madkulturen
I samarbejde med Madkulturen har vi fået Det rullende madværksted ud til RO:MARKED. Det rullende madværksted er en mobil kogeskole, hvorfra et hold dygtige madformidlere laver lærerige og involverende madaktiviteter. I madværkstedet kan alle, uanset erfaring, lære at snitte, stege og sylte sammen med familie og venner eller sammen med helt nye bekendtskaber.
Listen bliver opdateret løbende.