RO:KOST Madfestival

De deltagende restauranter i 2023

Restauranter

I år kan RO:KOST Madfestival fejre 10-års jubilæum, og det fejrer vi med deltagelsen af intet mindre end 14 lokale restauranter!
Nedenfor kan du se fantastiske små film, der præsenterer hvert enkelte restaurant, ligesom du kan læse om stederne, og hvad de har at byde på.

Restauranternes menuer vil blive offentliggjort mandag den. 11. september.
Billetter til årets RO:KOST madfestival bliver sat til salg mandag den 18. september kl. 10.00.

Er du nysgerrig på at vide endnu mere om RO:KOST Madfestival, og vil du gerne holde dig opdateret på det seneste nye om årets restauranter, billetsalg og meget mere? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Disotto Ristobar

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

På Helligkorsvej i Roskilde ligger Disotto Ristobar – en lille, intim restaurant og vinbar. Stedet drives af de to italienske brødre Marco og Paolo Fernandes, og her kan du smage på autentisk italiensk cuisine.

Hos Disotto Ristobar anvendes både importerede specialvarer fra Italien, men også lokale råvarer, og fælles for de anvendte råvarer er, at de er nøje udvalgte og skal bidrage til, at bringe de italienske smage frem. I restauranten er det både muligt at nyde autentisk italiensk mad, men Ristobaren har også en stort italiensk vinkort med mulighed for at komme rundt i alle vinregionerne, ligesom du kan få en lækker cocktail.

Fasaneriet

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

Kom smag og nyd med den smukkeste udsigt! Hos Fasaneriet har de åbent for selskaber hele året rundt i vores forskellige lokaler. Deres restaurant er lys, åben og byder på et unikt kig ud over Ledreborg Palace Golfklubs fantastiske anlæg samt kig ned til Ledreborg Gods. Når vejret tillader det, åbner de deres store flotte terrasse, hvor der kan nydes mad og drikke, i solen eller under deres store parasoller med lys og varme i. De serverer enkle, velsmagende og veltilberedte menuer, som tager udgangspunkt i sæsonens råvare.

Comwell Roskilde

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

Comwell Roskilde ligger, med sin besøgsværdige destination, med udsigt over Roskilde Fjord. Hotellet har egne bistader og frugtplantage, og er desuden bronzemærket i økologi. Nøgleordene for restauranten er bæredygtighed, mennesker og miljø, og det er derfor også med det udgangspunkt, at køkkenchef Klaus Ladeby står i spidsen for et køkken med fokus på de absolut bedste råvarer. Menuen er nordisk inspireret og byder normalt på retter såsom en smagfuld varmrøget laksesalat med tranebær, cremet hokkaidosuppe eller en saftig rib eye steak med grove, sprøde fritter.

Snekken Trattoria

Placeret i smukke omgivelser ved havnen i Roskilde ligger Snekken Trattoria. Her kan du nyde et skønt italiensk-inspireret måltid med udsigt til Roskilde Fjord i lækre, moderne lokaler. Restauranten tager afsæt i det italienske landkøkken, som kombineres med lokalt produceret kød og charcuteri fra egen slagter samt lidt godt fra havet og masser af økologiske råvarer.

Herthadalen

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

For enden af Nordeuropas længste allé, som er en del af Ledreborg Gods, ligger Restaurant Herthadalen smukt gemt i skoven i Sjællands første nationalpark Skjoldungernes Land. Lokal og grøn produktion ligger Herthadalens restauratør, Mikkel Jerger, nært, og derfor får de deres råvarer fra lokalområdet, Herthadalens egen urtehave og på Mikkels svampe- og ramsløgture i den omkringliggende skov.

Mumm

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

Pia og Kenneth Kmiecik ejer Restaurant Mumm, som har eksisteret siden 2000. I en af de ældste sidegader i hjertet af Roskilde finder man den lille, intime og eksklusive restaurant, hvor der i køkkenet arbejdes med gode danske råvarer – lokale og årstidsrelaterede. Restaurant Mumms menukort er inspireret af det moderne nordiske, franske og spanske køkken og hos Restaurant Mumm bliver der kredset om og for ingredienser, oplevelsen og gæsten.

Pipers Hus

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

Ligger midt i naturskønne omgivelser i Byparken, Roskildes grønne oase. Restauranten byder på god og ærlig mad, lavet fra bunden og med masser af kærlighed. Fra Pipers Hus’ stemningsfulde lokaler kan du også nyde udsigten over den smukke Roskilde Fjord. ”Jeg synes RO:KOST er en fantastisk idé. Vi har så mange gode restauranter i Roskilde, og vi har virkelig noget at være stolte af her i byen siger ejer Peer Seipelt.

Prindsen & MMFOOD

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

MMFOOD leverer normalt mad ud af huset, hvor maden og menuerne er sæsonbetonet, lavet ud fra de bedste råvarer og med stor faglig stolthed. Til dette års RO:KOST Madfestival er de dog gået sammen med Guldaldersalen, for at kunne tilbyde en fantastisk madoplevelse, i strålende omgivelser.

Bryggergården

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

Midt på Algade i hjertet af Roskilde by finder du den stemningsfulde Restaurant Bryggergården. Her er der helt tilbage fra 1914 blevet serveret mad og drikke i hyggelige og historierige rammer. I restauranten kan du få traditionelle danske retter lavet på sæsonens friske råvarer, og du vil normalt kunne sætte tænderne i en klassisk pandestegt wienerschnitzel, en god gammeldags omgang stegt flæsk med kartofler og persillesovs eller et stykke højtbelagt smørrebrød. Bryggergården byder også på gode vine og et stort udvalg af øl fra både nær og fjern – heriblandt fra flere små, lokale bryggerier.

Røde Port Bistro

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

Røde Port Bistro byder jer velkommen i “stuen” på Algade 53 i Roskilde.  Her er der højt til loftet og masser af hygge, historie og håndværk i bygningen, der inspirerede Damernes Magasin i Matador. Røde Port Bistro har en kombineret bistro, bryghus og flaskeforretning. Bistro med hjemmelavede varierede måltider til frokost og aften, fadøl fra eget bryggeri,  andre lokale bryghuse samt det øvrige ind- og udland og i flaskeforretningen kan du finde over 100 forskellige flaskeøl fra danske og internationale bryggerier.

Scandic Roskilde Park

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

Scandic Roskilde Park er beliggende med direkte adgang til Roskildes smukke park, Roskilde Ring. Hotellets restaurant serverer retter fra både det danske og internationale køkken i nyrenoverede omgivelser, hvor en afslappet atmosfære vægtes højt. Hotellets omdrejningspunkt er den hyggelige bar, som byder på alt fra lækker kaffe til specialøl og drinks – et oplagt sted at starte eller slutte en middag efter en skøn gåtur i parken.

Store Børs

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

I køkkenet på Restaurant Store Børs på Roskilde Havn er de lokale råvarer i fokus året rundt. Når chefkokken sammensætter den daglige såvel som den månedlige oplevelsesmenu er det med udgangspunktet ”Hvad kan jeg få af friske råvarer herfra?” Kvaliteten skal være i orden, for alt bliver brugt på Store Børs. Store Børs dyrker samarbejdet med de lokale producenter året rundt og byder igen i år RO:KOST-gæsterne velkommen.

Sagafjord

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

På M/S Sagajord kan du få en helt særlig oplevelse, hvor du kan nyde din middag i flotte rammer på det nyrenoverede skib fra 1950’erne. Under RO:KOST Madfestival vil Sagafjord ekstraordinært sejle i løbet af middagen, og du kan derfor se frem til at nyde dit måltid i smukke rammer på Roskilde Fjord. Som altid køber du din RO:KOST-menu på siden her, men da denne oplevelse inkluderer en tur på vandet med Sagafjord, skal du være opmærksom på, at sejlturen koster kr. 139,- pr. gæst særskilt fra menuen, som vil blive opkrævet ved ankomst.

Café Fjordliv

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.
I Accept

Med en helt fantastisk udsigt over Roskilde Fjord ligger Café Fjordliv midt på Roskilde Havn. På caféen serveres moderne retter inspireret af livet i Roskilde Fjord, og fælles for alle retter er, at de kredser om det gode håndværk. Derfor bruges kun de bedste, lokale råvarer og økologi og er hos caféen en mærkesag. I RO:KOST ugen, åbner de helt eksklusivt for sæsonen op for aftenserveringer hele ugen og det bliver en uge, hvor de skuer op for håndværket og ambitionerne på menuen.

Læs mere – se brochure
Tilmeld nyhedsbrev