RO:KOST Madfestival
– Vi tror på at ærlighed, kærlighed og nærhed kan smages.
RO:KOST Madfestival en mad succes af format, med et billetsalg på 4.000 billetter i 2021 og 13 deltagende restauranter, glæder Erhvervsforum Roskilde sig til endnu en RO:KOST Madfestival i 2022.
I uge 41 hylder RO:KOST Madfestival og restauranter i Roskilde og omegn de mange lokale fødevarer, som produceres i lokalområdet.
2022 bliver den 9. RO:KOST Madfestival og vi kan med stolthed sige, at Roskilde er en gastronomisk højborg.
Mad og madkultur kan og bør spille en rolle i den grønne omstilling, der er nødvendig for vores klima. Det gør den naturligt i Roskildes lokale spisekammer.
Billetsalg åbner mandag den 19. september 2022 kl. 10.00
I 2021 fik første restaurant udsolgt på 9 minutter læs mere her : UDSOLGT PÅ 9 MINUTTER
Pressen skrev i 2021 MADFESTIVAL KOM I GANG FOR FULD MUSIK
Lørdag den 11. juni 2022 hylder RO:MARKED – Madmarked for anden gang de mange lokale fødevarer, som produceres i lokalområdet.
Læs meget mere om det nye tiltag her. RO:MARKED
RO:KOST Madfestival
– En fortælling om råvarer



Det kan smages, når kokke og tjenere selv har hentet svampe, ramsløg eller granskud hjem fra mark og skov. Når bryggerne har kælet for de gyldne dråber i glasset, eller kokken er klatret højt op i pæretræet på restaurantens terrasse for at høste kronen på værket af en desserttallerken. Når fødevarer er dyrket af lokale ildsjæle drevet af lyst.
Det kan smages, at bierne har hentet deres gyldne støv fra nærtliggende blomstermarker. Det samme er glædende for fasaner, harer, agerhøns eller råvildt der er fanget ind fra restaurantens naboskov. At kødet er landet på tallerkenen efter bæredygtige benspænd, hvor hele dyret bruges from nose to tail.
Det sætter spor i smagen, når dyrkningen af fødevarer er noget, mennesker dvæler ved, eksperimenterer med, fordi de ikke kan lade være. Da bliver fødevarer mere end mad – da bliver fødevarer fortællinger, der skaber jordforbindelse.
Udenfor Roskildes bygrænse findes der masser af dygtige og dedikerede fødevareproducenter, der hver især fremstiller unikke produkter og råvarer med smag, ærlighed og kvalitet i centrum.
For 9. år i træk hylder RO:KOST Madfestival og Roskildes bedste restauranter alle disse delikate fødevarer, som bliver produceret lokalt, så du kan smage på Roskildes lokale spisekammer.