Indlæser Begivenheder

Workshop om ‘Storytelling’ – Sådan sælger du fortællingen om dig og din forretning

v/Anne Anthon Andersen, journalist og ekspert i storytelling for selvstændige og freelancere

1 december, kl. 15.00-18.00 

Lokation: Gustav Wied rummet, Prindsen, Algade 13, 4000 Roskilde

 

Kom til workshop i ‘Storytelling’ og lær hvordan du sælger fortællingen om dig og din forretning! Tiden, hvor pasta bare er pasta, er for længst forbi. Om du sælger pasta, økonomistyring eller oversættelser, er du nødt til at kende dit brand og din fortælling. Når kunderne vælger dig, er det nemlig ikke alene dit produkt, de køber. Du er din forretning. Du er grunden til, at kunden skal lægge sine penge i netop din kurv. Dine kunder køber med andre ord fortællingen om både produktet og dig, og derfor er det vigtigt at du arbejder med denne fortælling!

På workshoppen får du redskaber til at identificere dine styrker og sætte ord på virksomhedens kernefortælling, så du kort og præcist kan tegne billedet af, hvem du er, og hvad du kan tilbyde. Du vil lære at finde, forme og formidle dit brand, så kunderne vælger dig frem for konkurrenten. Når skaberne af Apple og andre forretningssuccesser lykkes med i den grad at vinde forbrugernes tillid og penge, er det netop, fordi der er tjek på kernefortællingen. Bliv bedre til: Din kernefortælling, målgruppeanalyse, vinkling, kerneprodukt og tillægsydelser, brandidentitet, elevatorpitch, Simon Sinek’s Den gyldne cirkel, EFU-modellen (egenskaber, fordele, udbytte) og konkurrentanalyse.

Vi kan sidde med behørig afstand og i biografopstilling vendt mod en ‘scene’, jf.  de nye regler for møder og konferencer.  Vi glæder os til at se jer – og høre jeres fortælling!

TILMELD WORKSHOP

 

Fortællingen er Anne Anthon Andersens stærkeste værktøj. Om det gælder journalistiske portrætter og featureartikler, kernefortællinger, der forankrer og forstærker organisationers værdier. Hun underviser også i bæredygtig forretningsudvikling og storytelling for freelancere og selvstændige. Du kan også senere hyre Anne til at levere journalistik, storytelling og kommunikationsstrategi.