window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-153071595-1');
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

KLYNGENETVÆRKSMØDE
– råvareproducenter, restauratører, cafeejere og cateringvirksomheder

Mandag den 7. marts 2022 kl. 10.00 – 12.30

Lokation:Pipers Hus, Frederiksborgvej 21, 4000 Roskilde

Erhvervsforum Roskilde indbyder

Erhvervsforum indbyder til klyngenetværksmøde for råvareproducenter, restauratører, cafeejere og cateringvirksomheder og andre, der har interesse i at handle med, forhandle og samarbejde med lokale råvareproducenter.

Med udgangspunkt i Erhvervsforums årlige Madfestival RO:KOST, som i 2022 afholdes for 9. gang, er der opblomstret et tværfagligt samarbejde imellem råvareproducenter og restauranter, der deltager i RO:KOST.

I 2021 udviklede Erhvervsforum i samarbejde med råvareproducenterne VIP FOOD FESTIVAL, som Erhvervsforum faciliterer. Her blev alle lokale råvareproducenter indbudt til at komme og præsentere deres produkter for restauratører, kokke og køkkenchefer. Det blev en kæmpe succes, og vi gentager derfor denne VIP FOOD FESTIVAL i 2022 – SAFE THE DATE 30/5-2022 – mere info herom på netværksmødet.

For at skabe endnu mere synergi, samarbejde og kommunikation på tværs af faggrupper, ønsker Erhvervsforum at indkalde producenter, restauratører, cafeejere, cateringvirksomheder, supermarkeder og andre aktører som har interesse i samarbejde og samhandel med lokale råvareproducenter.

Roskilde er en uddannelses by – men vi kan gøre det bedre, vil du med på rejsen?

Vidste du, at:

  • Roskilde har ca. 130 fantastiske engagerede studerende på Absalon i Leisure Management som skal i praktik i en virksomhed i 6 måneder i 2022 (750 timer, eller fuldt tid i 6 måneder)?
  • Under 10 fantastiske engagerede studerende var tilknyttet virksomheder i Roskilde Kommune?

Det vil vi gerne hjælpe med at gøre bedre, og her er hvad din kommende Leisure Management praktikant tilbyder.

Leisure Management: Studerende læser på 3. år (5. semester) og har derfor allerede en solid teoretisk baggrund, som de skal ud at prøve af i praksis

Praktikopgaver ligger typisk inden for:

  • Udvikling og afvikling af event/festival
  • Optimering af kundeoplevelser
  • Fundraising og sponsorater
  • Marketing
  • Digitale og sociale media platforme

Via samarbejde med Absalon (Zealand pr. 1/1-2022) ønsker Erhvervsforum at være behjælpelig med at skabe flere praktiksamarbejder i Roskilde og omegn, og der vil være mulighed for at eksempelvis 2 virksomheder kan dele en praktikant. Skal du være en af de virksomheder, som kommer i første række så tilmeld dig herunder til klyngenetværksmødet.

Dagens Program

10.00 – 10.15 Velkomst, kaffe/te og registrering

10.15 – 10.45 Oplæg til case om samarbejde på tværs v/ projektchef Tina Testrup

10.45 – 11.15 Workshop / dialog på tværs

11.15 – 11.30 Kaffepause

11.30 – 12.00 Oplæg fra uddannelsesinstitutioner vedr. praktiksamarbejde

12.00 – 12.30 Netværk og mulighed for at udveksle kontaktoplysninger ifb. praktiksamarbejde

12.30 Opsamling og tak for i dag

 

Er der spørgsmål til klyngenetværksmødet, er du velkommen til at kontakte Erhvervsforum på tlf. 70 20 76 80 eller e-mail: info@erhvervsforum.dk

Se flere af Erhvervsforums aktivitet her: Erhvervsforum Roskilde – Aktiviteter

Læs nyheder fra Erhvervsforum her: Erhvervsforum – Nyheder

TILMELD KLYNGENETVÆRKSMØDE

 

Ønsker du at være en del af Erhvervsforum medlemsnetværk se mere om medlemsskab her: Bliv medlem af Erhvervsforum Roskilde

Ønsker du at modtage nyhedsbreve fra Erhvervsforum Roskilde tilmeld her: Tilmeld nyhedsbrev

Go to Top