Indlæser Begivenheder

Adfærdsdesign ifølge Skandinaviens førende ekspert Morten Münster

Tirsdag den 5. oktober 2021 kl. 15.00 – 17.30

Lokation: Roskilde Katedralskole, Holbækvej 59, 4000 Roskilde

Hovedformålet med fyraftensmødet:

I samarbejde med FC Roskilde inviterer vi dig til en hel og aldeles unik aften med Morten Münster,  Skandinaviens førende autoritet inden for adfærdsdesign – forfatter til ”Jytte vender tilbage” og  “Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag”.

Med hans egen underholdende, dynamiske og tankevækkende adfærd deler Morten Münster ud af sin visdom om menneskets adfærdsunivers i en verden, hvor forandringerne vælter ned over os.

Mennesker i den virkelige verden opfører sig sjældent som de mennesker, vi bygger vores strategier til. De gør ikke, som vi har planlagt, de skal gøre.

Faktisk modarbejder vi menneskets biologi og psykologi, når vi insisterer på, at gode argumenter, brændende platforme, klassisk change management, pjecer, kampagner og fællesmøder er vejen frem.

Hør hvordan 50 års forskning i menneskelig adfærd svarer på spørgsmålet: Hvordan ændrer vi andre menneskers adfærd, så vi kan skabe forandringer?

Og det er uanset, om det handler om salg, ledelse, compliance eller noget helt fjerde.

Oplægget vil blandt andet komme ind på:

  • Hvorfor er mennesker irrationelle – og hvordan kan vi udnytte det
  • Hvorfor mennesker ikke gør helt oplagte ting, der er i deres egen interesse
  • Hvordan vi kan bruge adfærdspsykologien til at skabe forandringer.

Lidt om dagens oplægsholder:

Udover sit forfatterskab til to bøger om adfærdsdesign står han bag konferencen Behavers, der er Danmarks ledende konference om adfærd og forandringer. Han har arbejdet med at implementere adfærdsdesign i danske og globale virksomheder såsom Novo Nordisk, Nordea, Adidas, Leo Pharma, NATO, Siemens og en lang række offentlige organisationer og interesseorganisationer.

Derudover har Morten Münster gennem tiden både været fast skribent på Børsen og Politiken, hvor hans indlæg om adfærd er blevet læst af over 100.000 mennesker. Derudover er han utrolig sympatisk, smukkere end gennemsnittet og udstyret med en unik humor. Morten Münster har nemlig selv skrevet denne tekst om sig selv.

 

Er der spørgsmål til netværksmødet kontakt Dorte Ibsen på e-mail: dorte@erhvervsforum.biz

Se flere af Erhvervsforums aktivitet her: Erhvervsforum Roskilde – Aktiviteter

Læs nyheder fra Erhvervsforum her: Erhvervsforum – Nyheder

TILMELD Fyraftensmøde

 

Ønsker du at være en del af Erhvervsforum medlemsnetværk se mere om medlemsskab her: Bliv medlem af Erhvervsforum Roskilde

Ønsker du at modtage nyhedsbreve fra Erhvervsforum Roskilde tilmeld her: Tilmeld nyhedsbrev