Erhvervsforum: 238 nye virksomheder viser vi er (næsten) ude af coronaens kløer

Selvom vi ikke kan sige, at vi er ude af coronaens kløer, så virker det næsten sådan, når man kigger ud over Roskildes erhvervsliv. En god indikator på dette er de nyeste tal som Erhvervshus Sjælland har samlet ind fra Danmarks Statistik i Maj 2021. Her kan man se, at vi har fået 238 nye virksomheder i første kvartal af 2021, hvilket er 36 flere end samme periode sidste år. Det er en fremgang på 17,8% og til sammenligning havde Region Sjælland en fremgang på 10,6%. Det er flotte tal for Roskilde, da perioden vi sammenligner med, er før coronakrisen.

Roskilde er stærk på viden

Der er 4 brancher som specielt har oplevet en tilgang af nye virksomheder. Helt i top ligger vidensservice med ikke færre end 50 nye virksomheder. Det hænger godt sammen med at Roskilde står stærkt som en uddannelses by. Herefter følger Bygge og Anlæg med 26 nye virksomheder. Ikke overraskende, da netop denne sektor har oplevet en stor fremgang under coronaen. De to andre er Servicevirksomheder og Handel med 23 og 20 nye virksomheder.

Nedgang i antal konkurser

Der var 18 konkurser i første kvartal 2021 og det viser to positive tendenser. For det første omfatte disse konkurser kun 7 aktive virksomheder. Det vil sige virksomheder med ansætte eller en omsætning over 1 mio.kr. For det andet var det 2 konkurser mindre end i samme periode i 2020.

Desværre betød de 7 konkurser et tab på 36 job i Roskilde, hvilket er en stigning i tabte arbejdspladser grundet konkurser på 14 sammenlignet med samme periode i 2020.

Tid til at se fremad

Vi har i Erhvervsforum gennem den seneste nedlukning oplevet en vilje hos virksomhederne til at kæmpe for at gå styrket ind i sommeren og komme ud af krisetænkningen. Heldigvis er der også en velvilje hos myndighederne, så det bliver mere overskueligt at komme igennem coronaens dønninger. F.eks. med udskydelsen af fristen for virksomheders årsrapporter, så der bliver bedre tid i virksomhederne til at komme igennem efterkontrollen af kompensationspakkerne.

Samtidig åbnes der for flere tilskud til de små og mellemstore virksomheders udvikling. Det er et godt signal, at vi nu kigger fremad på udvikling frem for bare overlevelse.

Med respekt for de virksomheder, specielt indenfor oplevelsesøkonomien, som har haft det rigtig svært i det seneste år og som fortsat står med store udfordringer, som peger tingene i den rigtige retning. Det betyder også, at vi i Erhvervsforum har rettet blikket fremad i de aktiviteter, workshops og netværk som vi tilbyder.

 

Vil du vide mere om Erhvervsforum Roskilde?

Erhvervsforum Roskilde arbejder for at styrke betingelserne for erhvervsdrivende i Roskilde Kommune. Vi arbejder for en dynamisk og bæredygtig erhvervspolitik, der skal udvikle vores kommune ved bl.a. at tiltrække nye borgere og virksomheder. Erhvervspolitikken skal desuden fastholde og udvikle vores eksisterende virksomheder. Målet er, at virksomhederne i fremtiden får brug for endnu flere højtkvalificerede medarbejdere, som på sigt bosætter sig i Roskilde med øget skattegrundlag som følge.

Vi har i dag +575 medlemmer, som er med til at styrke det lokale netværk og relationer i blandt Roskildes mange forskellige virksomheder.

Vær 100% opdateret på hvad der sker lokalt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her: Nyhedsbrev

Følg med i alle vores spændende aktiviteter her: Netværk, kurser og workshops

Bliver du set og fundet af potentielle kunder og samarbejdspartnere? Se Virksomhedsguiden

Er du iværksætter eller går du med overvejelser om at starte egen virksomhed? Så har Erhvervsforum rigtig mange tilbud til dig: Iværksætter

I Roskilde kommune leverer oplevelsesøkonomien en omsætning på 1,6 mia. kr. Se hvad der gør Roskilde så god i forhold til andre kommuner: Oplevelsesøkonomi

Følg Erhvervsforum Roskilde på LinkedIn eller Facebook.

Bliv medlem – klik her.

Artikel: 238 nye virksomheder