8. oktober 2019

Come fly with us – til Folkemøde 2020

Attention, this is your Business Forum speaking!!

Lad os være de første til at indrømme, at vort daglige fokus overvejende er lokalt anlagt, og vore aktiviteter normalt finder sted i behørig gang- eller køreafstand. Blandt vore medlemmer og samarbejdspartnere har vi venligst adgang til stort set alle typer og størrelser af faciliteter til vore netværk, workshops, kurser og fyraftensmøder, og sådan skal det også være for at flugte deltagernes tidsforbrug med hverdagens gøremål.

Men vi vil nu tillade os at gøre en undtagelse til ovenstående regel, og annoncerer hermed at Erhvervsforum, i samarbejde med Fly With Me og Oldrup Rådgivning, indbyder vore medlemmer til en heldagstur til Folkemødet på Bornholm 2020, nærmere betegnet den 11. juni! på åbningsdagen.

Der vil være tidlig afgang fra Roskilde Lufthavn, og sen hjemkomst samme dag, så vi kan nå at suge maksimalt til os af Folkemødestemningen og du kan gennem dagen besøge aktiviteter efter eget valg! Vi flyver til Bornholm på 45 minutter fra Roskilde, og du slipper således for transporttid til KBH og der er i øvrigt gratis parkering overalt i Roskilde Lufthavn.

Men det jo ikke helt gratis at chartre et fly af den størrelse, så vi skal være 44 mennesker til at dele omkostningen, og dette antal er minimum for gennemførelse af turen. Til gengæld er vi garanteret hyggelige og konstruktive stunder både i 30,000 fod og helt nede på jorden i Allinge Havn, og ingen stress i mod trafikken til Kastrup! På Bornholm er der ligeledes transport fra og til lufthavnen inkluderet i prisen!

Så kære medlemmer, this is the first call for ATR 42 to Allinge den 11. juni 2020. Er du interesseret i at deltage eller høre mere om turen, så tag hurtigst muligt fat i Allan [#L7989 Link: Allan/Erhvervsforum] eller Dan [#L8021 Link: Dan Hacke, Erhvervsforum], og så håber vi at få alle pladser booket, mens vi stadig har flyet på hånden! Sidste frist for tilmelding er mandag den 28. oktober kl. 12.00, og som nævnt gennemføres turen kun ved fuld besætning. Roger and over!

Med venlig hilsen

TEAM ERHVERVSFORUM