10. september 15:00

Summetræf om verdensmålene

Roskilde Kommune, Erhvervsforum Roskilde, Roskilde Kongrescenter og CORO, Co-lab Roskilde inviterer til Summetræf om verdensmålene:

Tirsdag d. 10. September 2019 kl. 15.00 – 19.15 i Roskilde Kongrescenter

Kom og bliv inspireret til, hvordan du integrerer FN’s Verdensmål i din forretning og får konkurrencemæssige fordele, mens du netværker og skaber nye samarbejder.

PROGRAM
15.00 – 16.00 Summetid og netværk

Snup en kop kaffe sammen med op til 300 ligesindede og opdyrk nye samarbejder, få inspiration fra virksomheder og oplev verdensmålene på en ny måde. Gå på opdagelse i messeområdet:

  • Få mulig adgang til støttemidler til udvikling af nye produkter og løsninger gennem innovationssamarbejder v/ CORO, CLEAN m.fl.
  • Bliv en del af COCONF19 og find ud af om din fremtidige kunde findes blandt de organisationer, som stiller op og er på udkig efter nye samarbejder.
  • Få adgang til forskning og ekspertise samt viden om forskellige støttemidler til virksomheder ved bl.a. Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, DTU Link og Roskilde Handelsskole.
  • Besøg Roskilde Kommunes Tour de France-stand og hør mere om den festlige begivenhed, der kommer til byen.
16.00 – 16.15 Officiel velkomst – Partnerskaber for handling

v/ Tomas Breddam, borgmester, Roskilde Kommune

16.15 – 17.00 Løsninger gennem partnerskaber – Paneldebat

Har du løsningerne? Det kræver handling og partnerskaber for at bidrage til verdensmålene. Otte organisationer fra Roskilde søger potentielle samarbejdspartnere til at udvikle de løsninger, som skal til for at skabe en bæredygtig forretning. Få indflydelse på, hvilke løsninger der efterspørges i fremtiden.

17.00 – 17.10 Status på Roskilde Erhvervspris, powered by Danske Bank

v/ Jesper Steen Christensen, erhvervsdirektør i Danske Bank

17.10 – 18.10 Sandwich, netværk og summetid

Messeområdet åbner igen, hvor du bl.a. kan deltage i caféworkshop om Lokale Verdensmål, hvor Aarhus Universitet hjælper med at identificere samarbejdsmuligheder omkring udvalgte verdensmål.

18.15 – 18.55 Underholdende indslag med Huxi Bach

v/ Huxi Bach, samfundskommentator og satiriker

18.55 – 19.15 Afrunding og afslutning

v/ Lars Lindskov, Formand for Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering

 

Arrangementet er gratis.

Bemærk: No-show gebyr på 300 kr. ved afbud senere end fredag d. 6. september 2019 kl. 12.00 til mette@corolab.dk eller tlf. 6022 3304. Bemærk venligst, at der max må tilmeldes 2 deltagere pr. virksomhed. Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet og tilmeldingsfristen er d. 3. september 2019.

Summetræf om verdensmålene støttes desuden af Roskilde Oplysningsforbund og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.