11. juni 10:00

Bliv en succesfuld konsulent, rådgiver eller ekspert

Heldagscamp for iværksættere og selvstændige

Campen afholdes: 11. juni kl. 10.00-16.00. (Capnova/Spring Nordic, Universitetsparken 7)

Mange iværksættere og selvstændige tager springet fra en ansættelse og fortsætter som selvstændige på deres oprindelige fagområde. Men hvordan finder man ud af, hvordan man i eget regi finder kunder, bliver en autoritet i markedet og sælger sine ydelser til den rigtige pris?

Vejen til succes er brolagt med forhindringer, men det er faktisk muligt at lære, hvordan du bliver en succes i en transparent og stærkt konkurrencepræget verden. Så hvordan overkommer du forhindringerne og sikrer en rød tråd i dine processer fra strategi til eksekvering. På dagen lærer du, hvad der skal til for at få din forretning til at vokse, betydningen af at skille dig ud fra mængden og hvorfor kunden skal vælge dig.

Programmet indeholder både inspiration og læring i forbindelse med ovenstående temaer og rigeligt tid til at arbejde med dine egne visioner og mål – og hvad der eventuelt forhindrer dig i at nå disse. Vi tager udgangspunkt i strategi-værktøjet ‘De 5 Søjler’, og dagens team hjælper dig individuelt med at lægge grundstenen for din strategi for fx de næste 5 år.  Lene Kronborg, organisationspsykologi, strategi- og brandingekspert er underviser på dagen, og støttes af analytiker, Allan Lillelund og Allan Lyhne fra Erhvervsforum i afdelingen, hvor I selv arbejder med jeres planer. 

Der er plads til max 25 deltagere på dette kursus efter ‘først til mølle princippet’. Deltagelse er gratis og bemærk at kurset normalt koster 5.490 kr. + moms. Der vil blive serveret snacks i løbet af formiddagen samt frokost! Yderligere materiale og information kan fås ved henvendelse til Allan Lyhne på allan@erhvervsforum.biz